Skål, Margrete - skal vi skrue op for varmen?

Så blev det nytår igen. Dronning Margrete huskede at nævne det rigtige årstal i år, før hun sagde ”Gud bevare Danmark” og statsministeren beviste, at han er god til at lære udenad. Han var nok god til at gå i skole. 
Man kan jo ikke komme udenom, at det altid er omkring nytår, man kommer til at tænke lidt nærmere over tiden der er gået siden sidste omgang fyrværkeri og champagne, og hvilke ting, der er blevet talt om i den sidste tid. Men mens alle snakker om at det globalt set skulle være det varmeste år i jeg ved ikke hvor mange år, så kigger jeg ud af vinduet på al sneen og klør mig i mit fiktive skæg (sådan et gror sjovt nok altid frem på min hage når jeg undrer mig, et rigtig flot og kraftigt et og skinnende sort - et skæg som enhver mand ville være stolt af) og tænker, at det forstår jeg ikke. Derefter undrer jeg mig over, hvor mange termometre og temperatur-observations-ansatte man egentlig har brug for, for at måle gennemsnitstemperaturen alle steder på hele jordkloden hver dag i et år. Jeg føler mig altid som skurken når nogen diskuterer global opvarmning, fordi jeg ikke tror på at mennesker kan gøre den store forskel, nu hvor jorden har besluttet sig for at skrue lidt op for varmen igen, om vi vil det eller ej. Der er altid lige en eller anden der ser forarget på mig, når jeg siger at jeg holder med de forskere, der pointerer, at jordens klima har forandret sig af sig selv til og fra alle slags ekstremer i milliarder af år og bestemt også lang tid før industrialiseringen for nogle få hundrede år siden. Men det kan der altså ikke være tale om, det er menneskenes skyld at klimaet forandrer sig og nu stopper de store verdenskanoner det ved at love hinanden, at temperaturen højst må stige med få antal grader mere inden et eller andet tidspunkt. Vi skal alle sammen spare og tænke os om og være god ved klimaet, så vi sammen kan redde verden - men jeg fryser, så jeg skruer op for radiatoren - der sner trods alt stadigvæk udenfor. Men i bund og grund kan jeg have god samvittighed, for jeg køber tonsvis af genbrugstøj og er lige blevet regnskovspartner i Verdensnaturfonden. Egentlig giver jeg den halvtredser om måneden til WWF, fordi jeg synes det er forfærdeligt synd at menneskene tager alle træerne fra de uskyldige dyr, der skal uddø på vores bekostning. Og alligevel kan jeg kigge rundt og tænke over hvor mange bøger jeg ejer, der er lavet af papir, og hvor meget gulv og loft og hvor mange møbler jeg har af træ. Jeg håber, der blev plantet en masse nye træer, da der blev fældet nogen til alle mine ting, ellers er jeg jo bare dobbeltmoralsk. Eller vent lige - jeg er faktisk bare dobbeltmoralsk på de fleste områder. Det er vist en meget almindelig menneskelig egenskab, der lige så godt kan anerkendes. Men jeg står i det mindste ved min dobbeltmoral, til forskel fra de gamle damer, der huserer gader og stræder og ikke mindst Salling især op til jul og til januarudsalg. Hele tiden skal man høre klager over, hvordan vi unge opfører os i dag, og så skal vi finde os i at gamle sure damer springer over os i køen, tager vores pladser og tager sig rigtig rigtig god tid alle steder, hvor de bestemt skal have deres vilje og behandles ekstra fornemt fordi de har rundet de 75 og derved på magisk vis har fået en lang række rettigheder tildelt, som åbenbart kun er forbeholdt dem, og ikke nogen andre?

Og så er det jo bare sådan, præcis som man opdager hver januar måned, at den 4. januar 2011 til forveksling ligner den 28. december 2010, bortset fra, at man er klar til at gå i seng kl. 4 om eftermiddagen fordi man lige har glemt at vende sin døgnrytme igen efter juleferie og nytårsaften. Stik mig hellere et glas champagne til, jeg skal lave lektier. Kit giver fortsat ingen lyd fra sig, måske har hun stadigvæk tømmermænd. Og nå ja, så har jeg droppet at opsætte nogen nytårsfortsætter for mig selv i år, så jeg har lavet en del for resten af verden: i 2011 forventer jeg at man stopper med at fælde regnskoven, at al ekstisterende krig i verden ophører, at alle de store magthavere bliver enige over en fredelig kop kaffe og at Felix Smith får lov at være vært på samtlige programmer på DR1 resten af året. Jeg er sikker på vi er enige om, at det ville være bedst for alle på den måde.

Skål og godt nytår.
Julie, Ræsonnementet.

Find din "I HEART THE WORLD" t-shirt frem og sig til dig selv: JESUS LOVES YOU.

Jeg (Kit) har lige været på en fantastisk tur til Israel, med masser af dejlige mennesker og nye spændende steder, som jeg fik set og hørt om. Men alligevel var det dog på rejsen hjemad at jeg mødte og så det mest fantastiske; det gladeste menneske i hele verden – og det kan jeg sige uden overhovedet at være i tvivl om, om det er rigtigt. Denne mand var simpelthen så umådeligt glad for alt og alle og han gav udtryk for det så det batter!
Mit første møde med ham var da han nærmest råbte ”JESUS LOVES YOU!” til en mand og en dame der tjekkede pas. De kiggede blot meget mærkeligt på ham og ignorerede ham, men et par himmelvendte øjne skulle ikke stoppe ham: ”This is not about religion, it’s just something I feel. He loves you. And I love you! This is wonderful!” og derefter tog han sit pas og gik videre til security området, hvor man skal tage alt sit bedste lir af og køre sin taske igennem en maskine, så enhver kan se at den indeholder en gameboy og en af de dersens kugler man ryster og så er der ”sne” indeni. Men manden lignede ikke engang en der var på nippet til at tænke på, at han måske synes det var irriterende, at han skulle smide sin lange grå frakke, sit brune læderbælte og sin hat, han smilede blot og sagde: ”I’m so glad that you keep me safe. You’re doing your job SO good! I’m so happy that I can be safe because of you! You’re so good to me.” Og det var her at jeg begyndte at elske ham, for han har jo så inderligt ret – hvorfor er det at vi skælder ud, vender øjne og brokker os hele vejen igennem lufthavnen over at vi skal tage vores smykker, ur og jakke af? Så slemt kan det vist heller ikke være ikke at være liret op i 3 minutter. For den lille manøvre kan være livsnødvendig, for det er jo netop der de sørger for at ingen har en kniv eller sågar en bombe med i flyet, hvilket jeg – nu når jeg tænker over det – faktisk er yderst lykkelig over.
Efter dette, så er det man skal igennem porten af stål, hvor ethvert menneske tænker ”ååååh nej! Nu har jeg vel ikke en bombe eller en pistol på mig, som jeg ikke lige har opdaget?” – jeg er selv skrækslagen når jeg går igennem den, mit hjerte hamrer og jeg begynder at svede en lille smule i hver håndflade. Og det bliver kun værre når den bipper og man skal op og stå på det lille podie og blive raget på imens hele lufthavnen kigger på, for det kunne jo være den lille lyshårede skandinaviske pige havde en bombe gemt i hendes skinny-jeans. Men nok om min frygt, Den Glade Mand gik igennem med et smil og da den røde knap begyndte at lyse og den forfærdelige bippen begyndte, grinte han blot og fik af vide, at han skulle tage sine sko af – i dette øjeblik fik han øje på en stol der stod lige ved siden af ham, hvorefter han udbrød: ”Oh my, there is a chair right here!? That is so good. Because I’m a little old, and can’t stand up and take my shoes off, so it’s so sweet of you to put a chair right here so I can take my shoes off. Wow, I’m SO happy! This is wonderful!! I can take my shoes off while I’m sitting, and you take so good care of everybody's security – you guys are the best. Everything is just amazing!” og han fortsatte smøren da han kom over på den anden side, hvor han skulle have sine sko på, og der var endnu en stol, hvor lige præcis han kunne sidde og tage sine sko på. Og det var lige omkring dette øjeblik jeg fik mine første og sidste ord fra ham: mine ting kom ud fra maskinen lige efter hans sko, så jeg tog hans sko og satte ned på gulvet til ham, så jeg kunne få fat i mine ting, fordi jeg ikke gad vente på, at han fik sine sko på – meget egoistisk i virkeligheden, men sådan er verden nu engang. Det var her han udbrød: ”That was so sweet of you! You took my shoes so I can reach them and so that I can get them on my feet faster – that a nice thing of you. You are fantastic! You did that for me without me having to ask you to do it – that is so amazing! You are a nice girl, a really sweet and nice girl!” og det var her jeg først og fremmest fik dårlig samvittighed over at få ros over min egoistiske handling, men blev helt ualmindeligt glad for, at jeg havde gjort det og fordi han blev så glad. Og det var også her jeg kom til at tænke på at vi alle burde have lidt mere af Den Glade Mand i os, for hvis vi blot tænkte en brøkdel af hvad han gav udtryk for at mene om verdenen og dens mennesker, så tror jeg at alle ville blive ti gange så lykkelige. Det må og kan og skal være den eneste kur på lykke – glem det med at dyrke motion, få masser af søvn og lave dine opgaver i god tid – bare vær glad for alle de ting som gør livet lidt nemmere og mere sikkert for dig. Sig ”tusinde mange gange millioner tak for at du gad køre mig til grønthandleren i dag, buschaffør. Det var så ufatteligt pænt af dig!” – hvis du ikke ligefrem har lyst til at sige det, så tænk det, med et smil på læben! Sig ”jeg er simpelthen så glad for at du ville lære mig at to og to er fire, søde frk. matematiklærer! At du har uddannet dig, for at jeg kan lære det, det er da kun noget jeg kan takke dig for – så tak!” Jeg ville da meget hellere flytte mig fra cykelstien hvis nogen ringede med ringklokken af mig, hvis jeg fik et ”tak fordi du ville flytte dig, så jeg kunne komme hurtigere hjem og spise resterne af lagkagen fra igår!” når det skete. Måske ville et ”tak” være et godt sted at starte, da jeg tror at alle mennesker ville blive en smule forvirrede af alle de takketaler og dagsplaner man ville få i løbet af dagen.
Tænk positivt. Vær glad fordi din fætter har lært dig at binde snørrebånd og sig tak til butiksassistenten fordi hun fik dig til at købe den trøje, som du byttede igen dagen efter – for hvis det ikke var for hende, ville du aldrig have vidst at blå velour og v-udskæring simptelthen bare ikke er dig.
På både mine og Julies vegne vil jeg sige tak til vores 2 til 3 læsere! Det er fantastisk, at der overhovedet er nogen som vil bruge sin tid på at læse om vores tanker og ideer og underlige historier. I fortjener fire flødeboller, et par splinternye luffer og mest af alt en klapsalve, så den får I sgu:
http://www.youtube.com/watch?v=4bpqQCTe4WI

Kærligst vi-elsker-jer-alle-sammen-og-hele-verden-Ræsonnementet.

En lille snas om bare ben i burka og glaserede æbler

Nu er det efterhånden længe siden Ræsonnementet har spyttet noget som helst interlektuelt eller med mangel på samme ud. Dette er der selvfølgelig råd for - som følger.

Lige nu sidder jeg og ser på to kvinder i fjersynet, der går rundt på gaden i Frankrig med bare ben i stilletter og burkaer over hovedet for at protestere imod et forbud, der er til stor debat i forhold til ytringsfriheden og menneskerettighederne og alle de store vigtige ting i verden - og alligevel har jeg egentlig mere lyst til at skrive om min store glæde ved og forundring over, at den hyggelige vogn, der sælger glaserede æbler, vafler og brændte mandler til jul, nu er blevet rullet ud på Nytorv og er klar til at åbne og dufte ud over det hele. Allerede før efterårsferien er begyndt.

Glædelig jul.

Julie, Ræsonnementet

Det forunderlige i at observere ældre festglade mennesker til dansebal

Det var fredag aften og alle de seje fra Aalborg Katedralskole var til Studenterhuset store jubilæumsfest for at høre musik, som jeg nok i virkeligheden bare ikke helt forstår. Så fredag aften havde jeg (Kit) valgt at tage en vagt i garderoben til en fest for nogle dejlige danseglade damer og herrer på 55+.
Alle unge ved, hvilke typer de kan finde til enhver ungdomsfest og vi ved hvilke typer, der kommer til hvilke fester og på hvilke diskoteker.
Efter jeg havde stået i 6,5 time og taget imod jakker fra både fulde og ædru ældre mennesker, har jeg fundet ud af at alle disse mærkværdige typer helt klart også findes til danseballer med folk på 55+.

Der er selvfølgelig de par tøser der dukker først op til festen for at se, hvordan det hele ser ud og hvor de skal sidde for at have bedst mulighed for at blive budt op til dans resten af aftenen. Lige efter dem dukker den lidt for fornemme kvinde op, der ikke siger hej eller smiler til mig eller nogen som helst andre. Hun kommer selvfølgelig i pels og høje sko, men eftersom det er mig der hænger jakkerne op, kan jeg godt se, at jakken kun er fra H&M og derfor får hun et ekstra stort smil og et ”hav en superduper dejlig aften, du!” med på vejen.
Så er der selvfølgelig også den meget klodsede kvinde. Hun kommer ind og lægger tasken på disken og imens hun tager jakken af, får hun tasken smidt på gulvet. Mens den ene arm stadig er inde i jakken bukker hun sig for at samle tasken op og hun drejer et par gange omkring sig selv, før hun får jakken af og giver den til mig med et par ret så røde kinder. Lige efter jeg får grinet af for mig selv, kommer den forvirrede. Hun kaster jakken på bordet imens hun siger ”hej.. øh.. hvad-æhm? Koster det…. Øh.. Hej!” - hun vender sig om med det samme, så jeg bliver nødt til at råbe efter hende, fordi hun glemte sit garderobenummer og inden hun får snøvlet sig væk igen får hun endnu engang sagt ”hej!”.
Den flirtende er helt bestemt også nem at få øje på til et dansebal. Inden han kommer igennem døren har han blinket til 3-4 stykker og kysset en enkelt på hånden. Imens han rækker mig jakken med et kækt smil og et ”vær så god unge dame”, får han budt en kvinde op til den første dans. Desuden kommer han også forbi et par gange i løbet af aftenen og snakker om mine åbenbart så flotte øjne, og til sidst får jeg simpelthen stukket en 20’er i hånden, for ”hvem med så smukke øjne fortjener ikke en 20’er?”. Og så er der de fnisende veninder, der elsker den flirtende. De fniser fra de kommer ind ad døren og stopper ikke med at smile hele aftenen, og der er absolut ingen der forstår hvad de er i så højt humør over. I samme kategori er der to mere: der er veninderne, som holder sammen hele aftenen; de går på toilet sammen (ja, det gør man sørme også når man er over de 50), de danser sammen, de snakker med de samme mænd, de drikker det samme og de går hjem sammen. Og som nummer to er der ”de mindreårige” (som vi ville kalde dem), de tre yngre piger der har dullet sig op for at komme med til ”de stores” fest.
Og til at drille alle, der er der selvfølgelig både den jokende mand og kvinde, personen der kan gøre grin med hvad som helst og hvem som helst og som modsætning til disse, har vi mokken – hende der brokker sig over at der er for mange mennesker, for meget larm, for ung en pige i garderoben og hvordan kan det være at garderoben koster HELE 15 KR?! (så skulle hun satme prøve at aflevere sin jakke på Hr. Nielsen i Jomfru Ane Gade) og så er der selvfølgelig mokkens søde veninde, som prøver at give en et undskyldende smil idet de går.
Som en af de sidste har vi den danseglade. Den, der vil have hvem som helst med op at danse og gerne fra han kommer ind ad døren og til han går igen – rent faktisk dansede han ud for at hente sin jakke og da han havde fået sin jakke på, tog han fat i en tilfældig kvinde og dansede med hende ud ad døren.
Der er selvfølgelig også de nye veninder, dem som udveksler telefonnumre og snakker om ligegyldigheder og at de da helt sikkert skal mødes engang over en kop kaffe, for det havde da været så sjovt at støde på hinanden her til aften.
Så er der også dem der går først hjem, dem der mener at de simpelthen er alt for gamle til fest og ballade (selvom de tydeligvis ikke var det, da de tog hjemmefra) og til sidst er der passende dem, som går sidst hjem. Dem der altid liiiiige kan bruge 2 minutter mere til lige at høre et ekstra nummer, få drukket deres øl færdig, snakke med tjeneren eller bartenderen eller den, som simpelthen bare er for fuld til at komme ud ad døren.

Så jeg synes simpelthen, at de ældre skal stoppe med at brokke sig over hvor forfærdelige, sjove, underlige, søde eller uopdragne vi unge er. Ellers skal de tage at prøve at stå i garderoben til et dansebal og se, at de overhovedet ikke er bedre selv - vi unge er bare klar over at disse typer findes iblandt os og at vi er en af dem selv.
Jeg håber at folk fra Aalborg Katedralskole havde det sjovt på Studenterhuset og for alle jer andre så håber jeg bare at I ikke lavede noget lige så ubrugeligt, som det jeg brugte min fredag aften på.

En opfordring til moderne unge mennesker om at opdatere deres ordforråd

Det skete, at jeg (Julie) sad i bussen en dag på vej hjem fra skole og på ulykkelig vis havde glemt min hjertekære iPod. Jeg var derfor nødsaget til at sidde og høre på samtalen mellem de to piger på sædet lige foran mig. De var begge omtrent lige så gamle som jeg selv, og derfor var det naturligt at udtryk som "ej, hvor nice", "oh my god" og "fuck, hvor nederen" blev anvendt hyppigt i løbet af deres samtale. Jeg er selv storforbruger af disse udtryk i daglig tale, men det går altid først op for mig når jeg lytter til andre, der taler på samme måde, at disse føromtalte moderne udtryk lyder helt forfærdelig.... nederen. Der har altid fandtes slang og udtryk, der er karakteristiske for tiden, men jeg bliver simpelthen nødt til at påstå at nutidens unge mennesker taler så helt igennem grimt, og med så lidt variation i deres ordforråd, som det overhovedet må kunne være muligt. Helt ærligt, så synes jeg sgu at de gamle uskyldige 'karse' og 'ymer' var bedre end 'fuck' og 'bitch'. Nok lyder "bred ymer" kikset, men i det mindste er det da en kende mere sofistikeret at omtale et sundt mælkeprodukt i ny og næ end at gå og bande så vulgært hele tiden. Hvad er der overhovedet blevet af det skønne, danske sprog mellem os unge mennesker?
For at vende tilbage til samtalen mellem de to piger foran mig i bussen og en endelig konklusion, vil jeg runde min fortælling af med dét, der gav mig den største åbenbaring: at den ene pige efter en alvorlig forklaring af en eller anden sygdom hun havde haft, sluttede af med at fortælle sin veninde, at hun havde været på sygehuset efter et anfald, hvor hendes hjerte helt havde holdt op med at slå et øjeblik. Dette er selvfølgelig chokerende at opfange på en tilfældig bustur, men jeg må indrømme at det, der forfærdede mig mest, var venindens svar til det hele: "fuck, hvor nederen!"

For at angribe problemet omkring det stadigt mere forsvindende ordforråd, har vi tilladt os at samle et udvalg af ord, som vi vil opfordre os alle sammen til at benytte os af lidt oftere som synonymer for de ellers vante udtryk, simpelthen for at ære det danske sprog og få lidt variation og en ordentlig tone ind i den daglige tale blandt unge mennesker - som følger:

Ordet "nice" kunne eksempelvis skiftes ud med et eller flere af disse gode gamle udtryk:
Fornøjeligt, frydefuldt, opmuntrende, morsomt, enestående, brilliant, pragtfuldt, livsaligt, skæppeskønt, udmærket, underfuldt, velsignet, herligt, lifligt, elytisk, fremragende, fabelagtigt, vellykket, opløftende.

I stedet for ordet "nederen" kunne disse ord tænkes at være anvendelige:
Utilfredsstillende, utilstrækkeligt, kritisabelt, fordømmeligt, forkasteligt, forkert, lastværdigt, nedslående, ubehageligt.

Udtryk, der kan benyttes i stedet for "oh my god" kunne tælle:

"Åh gud", "aldrig har jeg kendt mage", "er du da vimmer", "splitte mine bramsejl", "ih, du glade verden", "gud fri mig vel", "jamen dog", "for søren da", og "hold da op".

God fornøjelse. Vi håber, I synes, det ville være nice at lære et par nye ord.
Ræsonnementet

Nu skal vi kun sove 4 gange...

Følelsen af i dag? Den må vi citere den kære Benny Andersen for:

Hvorfor er det altid mandag om mandagen?

Ikke bare mandag morgen, også om eftermiddagen og hele aftenen.

Man kan mærke det lige fra man vågner;

den er gal

for sent i skole

for sent på arbejde

og de skælder ud

de ser skævt til en

de har så store øjne

kæfter så meget op om mandagen

hvor man mindst kan tåle det.

De får en til at føle sig så lille om mandagen

mindst et hovede mindre

for ikke at tale om humøret;

det er ca en halv cm højt

der skal nogle ordentlige stylter til

hvis nogen skal få øje på det.

Hvorfor har du så store øjne, boss?

Fordi jeg vil se om du passer dit arbejde.

Hvorfor har du så store ører, skolelærer?

Fordi jeg vil høre om du har læst dine lektier.

Hvorfor er din mund så stor, far?

Det er for at udvide mit ordforråd - haps!

Tirsdagen:

jo det kan lige gå med tirsdagen,

men mandagen - kunne man ikke sløjfe den helt,

holde en sabbatmandag.

Få tid til at se ind i nogle øjne

Finde ud af hvem man godt kan lide

Glæde sig over hinandens tæer

Tænk på hvor lang tid der kan gå,

før man opdager at et andet menneske har en meget smuk mund

eller en glad hånd.

Det var noget i den retnng man sku' bruge sin mandag til

Så ville man styrte ud af sengen hver mandag morgen

for ikke at gå glip af et sekund.

Men som det er i øjeblikket kan man ikke komme ud af fjerene

Bliver dagen igennem forelsket i sin dyne

- kan dårligt selv mærke forskel

Der er ingen der fløjter om mandagen

De fleste ulykker sker om mandagen

Der er ingen der har en tændstik om mandagen

Man bliver mindst 5 år ældre om mandagen

Ku' man bare lave om på mandagen...

Hvorfor er det altid mandag om mandagen?

Det slår aldrig fejl!

Anbefaling: Husk at sætte tingene lidt i perspektiv

I dag hørte vi om en 16-årig spansk pige, der har sparet 36.000 kroner sammen til en operation for at få lavet større bryster, og føler os med god samvittighed pludselig ikke længere så forfængelige.

Denne tankegang kan anvendes til en lang række forskellige scenarier og vi vil anbefale jer at benytte den så ofte, som I føler behov for retfærdiggørelse for jeres handlinger. Sig for eksempel til jer selv: "der vil altid være nogen, der ville bruge flere penge på et par sko end mig" eller "der er altid nogen, der lægger flere penge i nødhjælpskassen end mig (jeg redder regnskoven en anden dag, hvor jeg ikke har lyst til hvid chokolade)" eller "der er helt sikkert nogen, der spiser mere kage end mig/dyrker mindre motion end mig".

Metoden kan efter personlig erfaring bekræftes succesfuld og er simpelthen med til at gøre livet en tand lettere og mindre præget af dårlig samvittighed over luksusproblemer eller dovenskab.

God fornøjelse fra
Ræsonnementet (der er altid nogen, der beskæftiger sig med endnu mindre vigtige problemer end os).