Jeg (Kit) har lige været på en fantastisk tur til Israel, med masser af dejlige mennesker og nye spændende steder, som jeg fik set og hørt om. Men alligevel var det dog på rejsen hjemad at jeg mødte og så det mest fantastiske; det gladeste menneske i hele verden – og det kan jeg sige uden overhovedet at være i tvivl om, om det er rigtigt. Denne mand var simpelthen så umådeligt glad for alt og alle og han gav udtryk for det så det batter!
Mit første møde med ham var da han nærmest råbte ”JESUS LOVES YOU!” til en mand og en dame der tjekkede pas. De kiggede blot meget mærkeligt på ham og ignorerede ham, men et par himmelvendte øjne skulle ikke stoppe ham: ”This is not about religion, it’s just something I feel. He loves you. And I love you! This is wonderful!” og derefter tog han sit pas og gik videre til security området, hvor man skal tage alt sit bedste lir af og køre sin taske igennem en maskine, så enhver kan se at den indeholder en gameboy og en af de dersens kugler man ryster og så er der ”sne” indeni. Men manden lignede ikke engang en der var på nippet til at tænke på, at han måske synes det var irriterende, at han skulle smide sin lange grå frakke, sit brune læderbælte og sin hat, han smilede blot og sagde: ”I’m so glad that you keep me safe. You’re doing your job SO good! I’m so happy that I can be safe because of you! You’re so good to me.” Og det var her at jeg begyndte at elske ham, for han har jo så inderligt ret – hvorfor er det at vi skælder ud, vender øjne og brokker os hele vejen igennem lufthavnen over at vi skal tage vores smykker, ur og jakke af? Så slemt kan det vist heller ikke være ikke at være liret op i 3 minutter. For den lille manøvre kan være livsnødvendig, for det er jo netop der de sørger for at ingen har en kniv eller sågar en bombe med i flyet, hvilket jeg – nu når jeg tænker over det – faktisk er yderst lykkelig over.
Efter dette, så er det man skal igennem porten af stål, hvor ethvert menneske tænker ”ååååh nej! Nu har jeg vel ikke en bombe eller en pistol på mig, som jeg ikke lige har opdaget?” – jeg er selv skrækslagen når jeg går igennem den, mit hjerte hamrer og jeg begynder at svede en lille smule i hver håndflade. Og det bliver kun værre når den bipper og man skal op og stå på det lille podie og blive raget på imens hele lufthavnen kigger på, for det kunne jo være den lille lyshårede skandinaviske pige havde en bombe gemt i hendes skinny-jeans. Men nok om min frygt, Den Glade Mand gik igennem med et smil og da den røde knap begyndte at lyse og den forfærdelige bippen begyndte, grinte han blot og fik af vide, at han skulle tage sine sko af – i dette øjeblik fik han øje på en stol der stod lige ved siden af ham, hvorefter han udbrød: ”Oh my, there is a chair right here!? That is so good. Because I’m a little old, and can’t stand up and take my shoes off, so it’s so sweet of you to put a chair right here so I can take my shoes off. Wow, I’m SO happy! This is wonderful!! I can take my shoes off while I’m sitting, and you take so good care of everybody's security – you guys are the best. Everything is just amazing!” og han fortsatte smøren da han kom over på den anden side, hvor han skulle have sine sko på, og der var endnu en stol, hvor lige præcis han kunne sidde og tage sine sko på. Og det var lige omkring dette øjeblik jeg fik mine første og sidste ord fra ham: mine ting kom ud fra maskinen lige efter hans sko, så jeg tog hans sko og satte ned på gulvet til ham, så jeg kunne få fat i mine ting, fordi jeg ikke gad vente på, at han fik sine sko på – meget egoistisk i virkeligheden, men sådan er verden nu engang. Det var her han udbrød: ”That was so sweet of you! You took my shoes so I can reach them and so that I can get them on my feet faster – that a nice thing of you. You are fantastic! You did that for me without me having to ask you to do it – that is so amazing! You are a nice girl, a really sweet and nice girl!” og det var her jeg først og fremmest fik dårlig samvittighed over at få ros over min egoistiske handling, men blev helt ualmindeligt glad for, at jeg havde gjort det og fordi han blev så glad. Og det var også her jeg kom til at tænke på at vi alle burde have lidt mere af Den Glade Mand i os, for hvis vi blot tænkte en brøkdel af hvad han gav udtryk for at mene om verdenen og dens mennesker, så tror jeg at alle ville blive ti gange så lykkelige. Det må og kan og skal være den eneste kur på lykke – glem det med at dyrke motion, få masser af søvn og lave dine opgaver i god tid – bare vær glad for alle de ting som gør livet lidt nemmere og mere sikkert for dig. Sig ”tusinde mange gange millioner tak for at du gad køre mig til grønthandleren i dag, buschaffør. Det var så ufatteligt pænt af dig!” – hvis du ikke ligefrem har lyst til at sige det, så tænk det, med et smil på læben! Sig ”jeg er simpelthen så glad for at du ville lære mig at to og to er fire, søde frk. matematiklærer! At du har uddannet dig, for at jeg kan lære det, det er da kun noget jeg kan takke dig for – så tak!” Jeg ville da meget hellere flytte mig fra cykelstien hvis nogen ringede med ringklokken af mig, hvis jeg fik et ”tak fordi du ville flytte dig, så jeg kunne komme hurtigere hjem og spise resterne af lagkagen fra igår!” når det skete. Måske ville et ”tak” være et godt sted at starte, da jeg tror at alle mennesker ville blive en smule forvirrede af alle de takketaler og dagsplaner man ville få i løbet af dagen.
Tænk positivt. Vær glad fordi din fætter har lært dig at binde snørrebånd og sig tak til butiksassistenten fordi hun fik dig til at købe den trøje, som du byttede igen dagen efter – for hvis det ikke var for hende, ville du aldrig have vidst at blå velour og v-udskæring simptelthen bare ikke er dig.
På både mine og Julies vegne vil jeg sige tak til vores 2 til 3 læsere! Det er fantastisk, at der overhovedet er nogen som vil bruge sin tid på at læse om vores tanker og ideer og underlige historier. I fortjener fire flødeboller, et par splinternye luffer og mest af alt en klapsalve, så den får I sgu:
http://www.youtube.com/watch?v=4bpqQCTe4WI
Kærligst vi-elsker-jer-alle-sammen-og-hele-verden-Ræsonnementet.
Selv tak!
SvarSletOg tak fordi i gider bruge jeres tid på at skrive jeres tanker ned, så vi andre kan få del i dem. De er meget lærerige